Skip to main content
7. november - 23. december 2026

Det er i Tønder, julen begynder…

Oplev seks uger med julestemning. julehytter, lys, shopping og oplevelser for hele familien.

Julebyen Tønder holder åbent fra lørdag d. 7. november til d. 23. december 2026

Julehytternes åbningstid alle dage:
Mandag - Søndag fra kl. 12.00 - 17.00
Butikkernes åbningstid:
Mandag - Fredag fra kl. 10.00 - 17.30
Lørdage fra kl. 10.00 - 17.00
Søndage fra 11.00 - 17.00
I Tønder elsker vi julen
Julen bor i tøndringernes hjerter, og i mere end 30 år har vi udviklet og videreudviklet vores helt egen julemagi.
Bag Julebyen Tønder står et stærkt lokalt fællesskab, hvor frivillige, byens engagerede erhvervsliv og Tønder Kommune år efter år skaber den særlige julestemning, som gæster fra nær og fjern kommer for at mærke.
Hvert år strømmer mange tusinde gæster til Tønder for at opleve, hvordan den historiske bymidte forvandles til et stemningsfuldt juleeventyr. Byens smukke huse, torve og gader danner rammen om julelys, aktiviteter, julehytter og hyggelige oplevelser for hele familien.
Alle er velkomne i Julebyen Tønder. Her er gratis adgang, gode parkeringsmuligheder og korte afstande mellem oplevelserne – alt sammen i gåafstand.

Tønder blandt Europas udvalgte julebyer

I 2026 modtog Julebyen Tønder det officielle nomineringssegl fra EECMA og er dermed blandt årets udvalgte europæiske julebyer.
Nomineringen er en anerkendelse af mange års arbejde med at skabe en autentisk og stemningsfuld juleby med kvalitet og traditioner i centrum.
Ved åbningen den 7. november besøger EECMA Tønder til den officielle overrækkelse.

En by med historisk charme

Tønder er Danmarks ældste købstad med købstadsrettigheder fra år 1243. I dag er byen en smukt bevaret handelsby med omkring 7.500 indbyggere, beliggende kun 6 km fra den tyske grænse og tæt på Marsklandets unikke natur.
Kontaktoplysninger
Julebyen Tønder arrangeres af
Tønder Handelsstandsforening
Vestergade 9
DK-6270 Tønder
CVR: 27646417
Kontaktperson
Erik Pedersen
Telefon: +45 53 80 70 67
info@tonderhandel.dk
Sociale Medier
Copyright © 2026 Tønder Handelsstandsforening • CVR: 27646417 • Hjemmeside udviklet af Hellodigital